Tag-arkiv: litteratur

Er dronningen så vores allesammens fælles ressource?

Vi er da i hvert fald nogen, der givet vis får noget ud af, at hun har fødselsdag i dag…

commons

Jeg fandt aldrig ud af om det var pga dronningens fødselsdag, at der blev serveret kage på kontoret i dag!? Men der var flag i, og dejligt var det, med noget sødt til at fordøje bl.a. Benklers artikel om ‘open commons’.

I dag har jeg taget hul på ‘commons’-begrebet, som aller aller sidste teori-input til mit speciale. Det er en udfordring at få hevet det mest essentielle ud af Benkler og Ostrom, som begge breder sig ud over mange spændende perspektiver, men med en deadline for specialet om under en uge, skal det gøres effektivt og afgrænsende.

Commons er kommet ind her til sidst i specialeprocessen og skal bruges til at forklare den værdi, der udspringer af konceptet. For hvordan forklarer man lige, at det primære ikke er at tjene penge, men at det handler om at tilbyde målgruppen (de studerende) et servicekoncept, der kan facilitere videndeling og netværk, og at værdien derfor ligger i den sociale udveksling og fælles produktion af denne uhåndgribelige og noget mere udefinerbare størrelse, som viden er?

Helt grundlæggende om commons:

“The idea of the commons provides an alternative to the private-public (government) dichotomy. Its focus is on communities working together in self-governing ways in order to protect resources from enclosure or to build new openly-shared resources.”*

Jeg har stadig et større arbejde foran mig med at forstå og forklare commons og Benklers ‘commons-based peer production’. Indtil i morgen klamrer jeg mig til dette citat, som inspiration til begrebet:

“..I focused on how the networked information economy departs from the industrial information economy by improving the efficacy of nonmarket production generally. Free software offers a glimpse at a more basic and radical challenge. It suggests that the networked environment makes possible a new modality of organizing production: radically decentralized, collaborative, and nonproprietary; based on sharing resources and outputs among widely distributed, loosely connected individuals who cooperate with each other without relying on either market signals or managerial commands. This is what I call “commons-based peer production.””**


*s. 40, Hess, Charlotte; Mapping the New Commons, 2008, Presented at “Governing Shared Resources: Connecting Local Experience to Global Challenges;” the 12th Biennial Conference of the International Association for the Study of the Commons

**s. 60, Benkler, Yochai; The Wealth of Networks; How Social Production Transforms Markets and Freedom, 2006, Yale University Press

Data, information og viden – Boisot

Boisot - Agent

Forskellen mellem data, information og viden er i høj grad stor. Hvor data er tilgængelig for alle, er det kun for nogle muligt at udvinde information ud fra data, på baggrund af et specielt indblik.  Information og viden skal også skilles ad i betydning. Hvis man forestiller sig en krypteret besked, er det kun muligt at forstå den, hvis der findes en kontekstuel baggrundsviden. Man kan muligvis læse informationen, men ikke forstå den, heri ligger forskellen.

Det er interessant at se på forholdet mellem data og informationssystemer. Data kan bestå af observationer af eller målinger fra den verden, der omgiver os, og som vi lever i. Data er det rå materiale, der strømmer i og omkring informationssystemer. Ud af den data, er den store udfordring, at udlede information. Et informationssystem kan hjælpe til at ‘out-put-data’ bliver mere rig på information end ‘in-put-data’. Informationen skal derefter konverteres til viden, for at have en effekt. De informationer individet modtager, danner grundlag for den viden, der lagres. Viden er, evnen til at tænke og bruge information.

Data konverteres til information og derefter til viden, gennem en to-trins filtreringsproces, som bygger på individets eksisterende viden og erfaring. Individet indtager ofte mere data og information, end det er muligt for dem at håndtere, her kan forskellige artefakter, som eksterne enheder (software/hardware) være behjælpelige med at håndtere den store mængde data.

Kilder:

Exploring the Information Space: A strategic Perspective on Information Systems, Max Boisot

Data, information and knowledge: have we got it right?, Max Boisot, Agustí Canals, Published in: February 2004, Internet Interdisciplinary Institute (IN3)

SCOT

SCOT kan her bruges som et perspektiv på hvordan teknologi skal indgå i forhold til netværkstankegangen. Blandt andet hvilken rolle teknologi spiller og hvordan den kan håndteres i forhold til det koncept der skal udvikles.

scot frontpage

The Social Construction of Technological Systems – Bijker m.fl.

The Social Construction of Facts and Artifacts: Or How the Sociology ofScience and the Sociology of Technology Might Benefit Each Other

Social Construction of Technology/ social constructivism/ Social Constructivists

I sociologien opfattes det sociale, som grundlæggende element i netværksstrukturen. Hidtil er fx accept eller godkendelse af teknologi, set som en konsekvens udelukkende på baggrund af det sociale, hvor SCOT mener, at mange flere komponenter spiller ind. John Law præsenterer to principper for undersøgelse af heterogene netværk:

Det første princip, kan kaldes symmetri, hvor den samme type analyse anbefales for alle elementer i et netværk. Det ikke giver mening at skelne mellem fx fysiske, sociale og teknologiske elementer, som indgår i et netværk, men i stedet at opdage mønstre af kræfter i netværk, som tydeliggøres gennem kollisioner, der opstår mellem de forskellige elementer (Bijker et al. 1993: 114). Yderligere er det vigtigt at opfatte forholdet mellem elementerne som uforudsigelige og at finde en måde at behandle alle komponenter i et system på lige vilkår (Bijker et al. 1993: 130).

Det andet princip, er gensidig definition, hvor aktørerne skal påvise betydelig indflydelse på strukturen i netværket før de har betydning. Dette er en måde at afkode omfanget af det netværk der undersøges, da det bestemmes ud fra de aktører, som er i stand til at tydeliggøre deres individuelle tilstedeværelse. Hvis en aktør ikke påvirker strukturen af nettet på en mærkbar og individuel måde, er denne aktør ikke relevant, set ud fra det pågældende netværk (Bijker et al. 1993: 131).

The Design of Business – Roger Martin

Det interessante ved Roger Martin’s tilgang til design er prioritering af forretning i samspil med designtænkning. Forretning og design hænger sammen og kan på den måde skabe design thinking, som er metoden til at indgå i processen, hvor der skabes nyt.

design thinking_martin_note

Martin bruger begrebet intuitiv om designarbejdet og analytisk om forretningsperspektivet. Hans fremgangsmåde er i høj grad praktisk og kan nemt overføres det praktiske arbejde med design og forretning, men indeholder på samme tid også et mere abstrakt niveau, som jeg synes gør det spændende. Det abstrakte ligger især i  ‘the knowledge funnel’ og i processen, hvor der åbnes op for det ukendte og hvor der anerkendes, at man arbejder med noget nyt og derfor ikke kan sættes i forbindelse med det, man allerede kender til. Herigennem danner det tydelige spor til den pragmastiske tilgang, som jeg arbejder med i specialet.

design thinking_martin

Se mere om bogen her