Dagen i dag

Én af de dage, hvor det hele bare roder med interessante muligheder og læsning. Mens jeg undersøger til specialet, bliver jeg drevet rundt fra det ene spændende til det andet.

Første stunt var afprøvning at app’en fra ‘prezi’, ‘Nutshell Camera’, som kombinerer foto, video og grafik. Sjovt værktøj og lækkert simpelt at bruge… Se præsentationsvideoen her
Og mit første forsøg her. Sværere end jeg troede, så der er noget at eksperimentere med og øve sig på.

Og så er jeg på det seneste blevet opmærksom på det ret interessante koncept og netværk Meetup, som gør det muligt at finde grupper og events indenfor specifikke interesseområder. Her fandt jeg blandt andet Design Thinking Copenhagen gruppen, som jo byder på noget af det, som jeg synes er spændende, og til mit held afholder et relevant event i nabolaget i næste uge!

Videre til spontant køb af bog, hov, men forhåbentlig relevant!

social design

Til slut fandt jeg heldigvis noget af det lidt mere tunge, fra McDermott, som stiller skarpt på de udfordringer, der ligger i videndeling (knowledge management) gennem IT-systemer.

Der er alt for meget, jeg kan tage mig til….Hvor bliver tiden af!?

Crowdsourcing

Crowdsourcing er så vildt spændende og heldigvis relevant i forhold til emnet videndeling.

Dette giver et rammende billede af hvad crowdsourcing er:

Skærmbillede 2014-11-18 09.41.39

Se hele videoen her:

Crowdsourcing er der samlet nyheder, artikler inden for emnerne open innovation, crowd funding og crowsourcing.

Motivation

Gennem specialeopstarten er jeg blevet opmærksom på de mange krav og retningslinjer der sættes fra universitetet, og som skal opfyldes gennem specialet. De sætter rammen for hvordan specialet skal udformes, hvilket er noget ufleksibelt og enormt institutionspræget, og kan medvirke at specialet i den skrevne udformning er svært at dele med andre. Og er der så ikke noget viden som aldrig kommer i spil?

Der bliver lagt meget tid og mange kræfter i et speciale, og produktet er en stor mængde spændende viden. Anerkendelse af specialet og de studerendes viden, er motivationen for mit speciale. I forbindelse med det, vil jeg undersøge, hvilke muligheder der ligger i at åbne op for de studerendes viden og sætte den i spil på andre måder end gennem specialet.

Videndeling i forbindelse med studie og universiteter er meget oppe i tiden pga. af de muligheder teknologien frembringer. Jeg har derfor undersøgt hvad der er i fokus fra statens side, når der tænkes videndeling. Innovation kommer her ind i billedet, som en vigtig faktor i forbindelse med videndeling.

dk statistik

“Innovationssamarbejde omfatter virksomhedens aktive deltagelse i innovationsaktiviteter med andre virksomheder, universiteter og andre forskningsinstitutioner. Samarbejdet behøver ikke give umiddelbare kommercielle fordele for begge parter. Ren udlicitering af innovationsaktiviteter, som ikke indebærer aktivt samarbejde, skal ikke medregnes.”
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/innovationsstatistik.aspx

Regeringens innovationsstrategi

“Universiteterne skal som centrale viden- og kulturbærende institutioner udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund.

Universiteterne skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Deres forsknings- og uddannelsesresultater bidrager til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet.

I regeringens innovationsstrategi fra december 2012 indgår en række initiativer, der skal styrke uddannelsesinstitutionernes arbejde med samspillet mellem viden og innovation.”

Efterspørgsel efter løsninger på konkrete samfundsudfordringer skal prioriteres højere i den offentlige innovationsindsats. Læs hvad status er på initiativerne.

Fokus på gensidig videnudveksling mellem virksomheder og videninstitutioner og mere effektive innovationsordninger.

En kulturændring i uddannelsessystemet med mere fokus på innovation.”
http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-uddannelse/universiteter/om-universiteterne/videnspredning

“Viden er vigtig for virksomhedernes produktivitet og innovation. Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, er i gennemsnit 15 pct. mere produktive end virksomheder, der ikke forsker eller udvikler. Produktiviteten er endnu større i virksomheder, som samarbejder med videninstitutioner.

Det offentlige understøtter i dag viden og innovation i virksomhederne gennem en række innovationsordninger. Og gennem videnudveksling og samarbejde med erhvervsakademier,

professionshøjskoler, universiteter og andre videninstitutioner.”

pdf s. 6, Danmark Løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. December 2012. ISBN 978-87-92985-10-1

Blogs

Følg processen omkring udvikling af et nyt værktøj hos Podio
http://blog.buildingthetool.com/

Jon Kolko – Vice President of Consumer Design at Blackboard – Interaction design
http://www.jonkolko.com/

Daniel Fallman – Ph.D., and Full Professor of Human-Computer Interaction (HCI)
Inspirerende bibliotek med egne artikler, særligt omkring ‘design-orirented research’
http://www.dfallman.com/publications/

Tim Brown – CEO and president of IDEO
http://designthinking.ideo.com/

Laura Klein – User researh and interaction design
Forfatter til bogen UX for Lean startups
http://usersknow.blogspot.dk/

Jeff Howard – Interaction design, Information design og service design
A blog of insight and observation about Service Design.
http://designforservice.wordpress.com/
Se også denne gode oversigt over service design metoder og referencer til metoderne
http://designforservice.files.wordpress.com/2010/08/dsim_terminology.pdf

Data, information og viden – Boisot

Boisot - Agent

Forskellen mellem data, information og viden er i høj grad stor. Hvor data er tilgængelig for alle, er det kun for nogle muligt at udvinde information ud fra data, på baggrund af et specielt indblik.  Information og viden skal også skilles ad i betydning. Hvis man forestiller sig en krypteret besked, er det kun muligt at forstå den, hvis der findes en kontekstuel baggrundsviden. Man kan muligvis læse informationen, men ikke forstå den, heri ligger forskellen.

Det er interessant at se på forholdet mellem data og informationssystemer. Data kan bestå af observationer af eller målinger fra den verden, der omgiver os, og som vi lever i. Data er det rå materiale, der strømmer i og omkring informationssystemer. Ud af den data, er den store udfordring, at udlede information. Et informationssystem kan hjælpe til at ‘out-put-data’ bliver mere rig på information end ‘in-put-data’. Informationen skal derefter konverteres til viden, for at have en effekt. De informationer individet modtager, danner grundlag for den viden, der lagres. Viden er, evnen til at tænke og bruge information.

Data konverteres til information og derefter til viden, gennem en to-trins filtreringsproces, som bygger på individets eksisterende viden og erfaring. Individet indtager ofte mere data og information, end det er muligt for dem at håndtere, her kan forskellige artefakter, som eksterne enheder (software/hardware) være behjælpelige med at håndtere den store mængde data.

Kilder:

Exploring the Information Space: A strategic Perspective on Information Systems, Max Boisot

Data, information and knowledge: have we got it right?, Max Boisot, Agustí Canals, Published in: February 2004, Internet Interdisciplinary Institute (IN3)

SCOT

SCOT kan her bruges som et perspektiv på hvordan teknologi skal indgå i forhold til netværkstankegangen. Blandt andet hvilken rolle teknologi spiller og hvordan den kan håndteres i forhold til det koncept der skal udvikles.

scot frontpage

The Social Construction of Technological Systems – Bijker m.fl.

The Social Construction of Facts and Artifacts: Or How the Sociology ofScience and the Sociology of Technology Might Benefit Each Other

Social Construction of Technology/ social constructivism/ Social Constructivists

I sociologien opfattes det sociale, som grundlæggende element i netværksstrukturen. Hidtil er fx accept eller godkendelse af teknologi, set som en konsekvens udelukkende på baggrund af det sociale, hvor SCOT mener, at mange flere komponenter spiller ind. John Law præsenterer to principper for undersøgelse af heterogene netværk:

Det første princip, kan kaldes symmetri, hvor den samme type analyse anbefales for alle elementer i et netværk. Det ikke giver mening at skelne mellem fx fysiske, sociale og teknologiske elementer, som indgår i et netværk, men i stedet at opdage mønstre af kræfter i netværk, som tydeliggøres gennem kollisioner, der opstår mellem de forskellige elementer (Bijker et al. 1993: 114). Yderligere er det vigtigt at opfatte forholdet mellem elementerne som uforudsigelige og at finde en måde at behandle alle komponenter i et system på lige vilkår (Bijker et al. 1993: 130).

Det andet princip, er gensidig definition, hvor aktørerne skal påvise betydelig indflydelse på strukturen i netværket før de har betydning. Dette er en måde at afkode omfanget af det netværk der undersøges, da det bestemmes ud fra de aktører, som er i stand til at tydeliggøre deres individuelle tilstedeværelse. Hvis en aktør ikke påvirker strukturen af nettet på en mærkbar og individuel måde, er denne aktør ikke relevant, set ud fra det pågældende netværk (Bijker et al. 1993: 131).

The Design of Business – Roger Martin

Det interessante ved Roger Martin’s tilgang til design er prioritering af forretning i samspil med designtænkning. Forretning og design hænger sammen og kan på den måde skabe design thinking, som er metoden til at indgå i processen, hvor der skabes nyt.

design thinking_martin_note

Martin bruger begrebet intuitiv om designarbejdet og analytisk om forretningsperspektivet. Hans fremgangsmåde er i høj grad praktisk og kan nemt overføres det praktiske arbejde med design og forretning, men indeholder på samme tid også et mere abstrakt niveau, som jeg synes gør det spændende. Det abstrakte ligger især i  ‘the knowledge funnel’ og i processen, hvor der åbnes op for det ukendte og hvor der anerkendes, at man arbejder med noget nyt og derfor ikke kan sættes i forbindelse med det, man allerede kender til. Herigennem danner det tydelige spor til den pragmastiske tilgang, som jeg arbejder med i specialet.

design thinking_martin

Se mere om bogen her