Faglig baggrund

Kort fortalt er min faglige historie således:

Grafisk design fører til markedsføring
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Markedsføring fører til service design
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Service design -et yderst interessant værdiskabende redskab, der kombinerer design og forretning

Tre års uddannelse og en masse freelance projekter er det blevet til, i arbejdet med grafisk design. Fordybelsen i grafisk design ledte i retning af mere og mere strategi og en nysgerrighed for forretning og markedet omkring designprojekter. For at bliver klogere i den retning, gennemførte jeg uddannelsen e-konceptudvikling med en masse praktiske projekter involveret.

For at fortsætte min faglige gode udvikling med digitale medier, strategi og forretning, blev drømmen at komme ind på It-Universitetet København, der som den eneste på dette tidspunkt har en it-fokuseret forretningslinje.
I januar 2012 starter jeg på drømmestudiet; kandidatlinjen E-business og er helt lykkelig og motiveret! Med min praktiske baggrund og uddannelse, er det en udfordring at læse på universitetet. Dog er jeg ikke i tvivl om at jeg er kommet det helt rigtige sted hen, og at jeg vil opnå en stærk it-profil, der kombinerer design og forretning på højt niveau.

På It-Universitetet bliver jeg cand.it. og sej til at gennemføre digitale projekter, på baggrund af viden om it-jura og it-projektledelse. Jeg gennemfører en masse projekter i samarbejde med virksomheder, der resulterer i bud på, hvordan de kan skabe værdi og bedre it-platforme for deres brugere. Her får servicedesign en stor rolle og bliver min favoritmetode til at skabe design og forretning i harmoni og med værdi.

Se CV for mere information om min baggrund